SLESVISKE MUSIKKORPS giver koncert på Tirsbæk Gods
Torsdag den 29 august 2024 kl. 1600
SLESVISKE MUSIKKORPS kommer forbi Tirsbæk Gods og giver koncert.
Koncerten afholdes i Slotsgården inde på Slottet.
”I tilfælde af dårligt vejr gennemføres koncerten i en af Tirsbæks lader.”
Fra kl. 1400 er der adgang til Den historiske Renæssancehave, hvor du må nyde medbragt mad når du har billet til koncerten.
Drikkevarer skal købes på stedet.
Koncerten starter kl. 1600 og varer ca. 2 timer.
Der er u-nummererede siddepladser.
Parkering foretages på Tirsbæks arealer. Parkerings skilte vil være opsat.
Billetter købes her på vores hjemmeside eller ved indgangen på selve dagen.
Billetten koster kr. 160,- + billetgebyr.
Køb billetten her
Slesvigske Musikkorps er et af Forsvarets 3 fuldtidsprofessionelle musikkorps og består af 16 musikere, henholdsvis messingblæsere og slagtøjsspillere.
Musikkorpset repræsenterer Forsvaret ved en lang række arrangementer og koncerter både herhjemme og i udlandet. Som Forsvarets Musikalske Ambassadør deltager orkesteret årligt ved mere end 130 militære og civile arrangementer, herunder offentlige koncerter, militære parader og nationale mærkedage.
Slesvigske Musikkorps er kendt for sin store kunstneriske bredde og musikalske dybde. Alsidigheden og korpsets mange finesser bliver understreget af den perlerække af solister og dirigenter, korpset arbejder sammen med.I december 2015 gennemførte SMUK en koncertturné til Washington og Chicago, hvor de i Washington optrådte SMUK sammen med US Marine Band – i daglig tale “The President’s Own”.
Musikkorpset har dagligt til huse i Slesvigske Musikhus i Haderslev.